ZOFIA's FØRSTE TUR PÅ ULVSHALE - OKTOBER 2009
Ja! Kennel-mutter var meget spændt på Zofia's første møde med Ulvshale - for her er hegnet ikke mere end 70 cm højt og det var jo en ung hund og meget frisk i fod-slavet!
- Og det er en ung hund og hun er meget nysgerrig det bette pus !
Selve indgangen til Ulvshale gik nu meget godt - men guuuud! hvor er der spændende på den anden side af hegnet - vi måtte have et lille break !
Klokken 24 blev Zofia luftet med stor blinkende rød lygte i halsbåndet - men tisse ? Nej det skulle hun ikke - istedet gik der en halv times tid med at sidde med næsen helt ude af hegnet - hun fik dog endelig tisset og vi kunne komme til ro.
Et par dage efter var hun dog så træt og mæt af dufte, at det nu nok kunne være ligemeget - men mor-Lene opdagede at et par af de tidligere stolper var rådnet væk ved basis og så... - Ja! så blev der købt nye stolper og nyt hegn i 90 cm - så NU KAN PRINSESSEN IKKE SLIPPE UD!
Hun er det sødeste - og MEGET velopdragen - tænk! man kan have hende med i skoven og løsne snoren uden hun stikker af - stor ros for opdragelse hos Kennel Hodja. Zofia er et livsstykke og er havnet i Himmeriget.
PÅSKEN 2009 - NY VENINDE
Vi var taget på påskeferie. Det var lidt trist, for mor læste til eksamen og far havde fået en ny bog.
- Men så skete der det, at vi pludselig fik besøg af Karla, og hendes menneske Katrine, for ingen kan jo tage helt fejl at gravhundes "bjæffen". Ind i vores have kom den sødeste lille gravhunde-pige på 4 måneder. Hun faldt hurtigt til blandt vores flok, legede med Neil - den vilde jagt gik fra haven - ind i huset - ud i haven - ind i huset (hvor Neil med mellerum lige tog sig en slapper på sofaen, mens Karla stod nedenfor og bjæffede, for hun kunne ikke nå Neil der på sit "helle") - Ud igen, og sådan fortsatte det.
Anden dagen ville Sille også lige lege lidt med Karla - og sprang omkring men trådte forkert i nedspringet i en fordybing i "plænen", og så var det ovre. Sille hang med poten og lod sig sygemelde et par dage, hvorefter hun var oppe på beatet igen (ja! hun sov sig fra det - det er utroligt). Det skulle lige have været mor der havde kvajet sig, så var der gået ugevis.
Nå! Men her et lille billede af os sammen med Karla, før hun tog med Katrine hjem til Nørrebro - men hun har lovet at komme igen, for hendes "morfar" har nemlig også sommerhus på Ulvshale.
Se også billede af Karla på Familie/Venner.
BOSSEN & BUMSEN - 7. decmber 2007
Det var blevet fredag, og TV viste "Bossen og Bumsen". Alle sad godt tilrette - og så var det at der pludselig lød højlydt snorken - Den film var for trist for vore 2 drenge.
VORES TANTE-TAX KOM PÅ BESØG PÅ ULVSHALE - 27. OKTOBER 2007
Historien er således, at vi (Elvis, Neil og Sille Lille) havde fået en stor gave af vores gravhundevenner Olga og Gemma, som jo bor hos Pia og Per i Herfølge. Den store gave bestod af en kæmpekurv som var tænkt som en hyggeplads for os 3 foran brændeovnen på Ulvshale.
... Men vi skulle blive klogere ! Tante-Tax blev træt og indtog den.
Da hun havde sovet MEGET LÆNGE rullede hun om på maven og BLEV til en Skildpadde og gik med vores kurv !
Hvad sker der menneske - Er du TOM's i låget?
 |
 |
KOLONIHAVEPRØVEN - 6. & 7. MAJ 2006
Sille Lille bestod i den forgange week-end kolonihaveprøven.
Den består i sin enkelthed i, at man overnatter under yderst primitive kår - men Sille Lille tog det pænt.
Søndag morgen var dejlig varm - og hvorfor ikke benytte sig af den plantesæk, som de kære mennesker har lagt ud - "for at plante tomater i dem"?
Hvad skal Elvis nu på min plads ?
Endelig Alene !
 |
Det siges at, øvelse gør mester! - Artikel fra "Gravhunden nr. 5 - Oktober 2005
Artiklen læses med Adobe Acrobat Reader - har du den ikke kan den downloades ved at klikke nedenfor
Hent Adobe Acrobat Reader
• Det siges at, øvelse gør mester!
Hjerte- / Lungeorm - Artikel fra "Gravhunden nr. 4 - September 2005
Artiklen læses med Adobe Acrobat Reader - har du den ikke kan den downloades ved at klikke nedenfor
Hent Adobe Acrobat Reader
• Hjerte- / lungeorm
Neil På Bjerget - Artikel fra "Gravhunden" Nr. 1 - Februar 2005
Artiklen læses med Adobe Acrobat Reader - har du den ikke kan den downloades ved at klikke nedenfor
Hent Adobe Acrobat Reader
• Neil På Bjerget
Marts & April 2004
 |
Gravhund i Dagpleje |
 |
Vores Web-Site-Veninde : Selma Poil Duree - til daglig kaldet Olga, skulle flytte. Hendes mennesker havde solgt lejligheden. De skulle flytte i hus. Det var nu dejligt nok - problemet var, at huset først var klar til indflytning den 1. maj. Så i 2 måneder skulle Olga bo med sine mennesker hos Henry på Nørrebro - MEN - Hos Henry er hunde ikke velset (det siger husorden). Nu var gode "dyr rådne" - Skulle Olga i Hundepension i 2 måneder ? Ja! Selvfølgelig skulle hun det - men det blev altså den bedste hundepension hun nogensinde har besøgt. Ja! Vi fristes til at sige, at hun faldt MEGET godt til (Og vi vil savne hende, når hun - nu - skal flytte i hus).
Første mandag i marts måned oprandt, og den lille "bly" viol troppede op med sit tæppe (hvis hun nu skulle være ked af det) kl. 7.00. Nu er det jo imidlertid sådan, at Olga godt kendte os i forvejen - så tæppet blev hurtigt glemt - istedet tog hun fat med vild legen tag-fat med Neil - det hurtige løb sluttedes af med de fineste og veludførte piruetter på
køkkengulvet - sommetider så det temmelig "halsbrækkende" ud !
Men selv en gravhund skal holde pauser. Så solens stråler blev nydt. Ja! Olga kunne findes efter, hvor solen nu stod på himlen. Når klokken blev 12 i Olga, skulle Gul Stue på tur. Ofte gik turen til Rodzonen, hvor legen fortsatte så jorden stod os andre om ørene. Så da såtiden nærmede sig, var det nødvendigt at skærme køkkenhaven af for gravhunde, dels da de små nye spirer skulle skånes - men også fordi vi ikke kunne lave noget med kost og rive uden at Olga satte i en gevaldig gøen - for nu skulle den kost eller rive altså slås ihjel. Kosten fik en ordentlig omgang - men da hun forgreb sig på riven, da måtte vi skride ind. Og så fortsattes soldyrkningen i havestole og afkøling på fliserne.
Dagene gik og Olga faldt godt til - for godt - syntes vores Ditte. For nu havde Olga fået ejefornemmelser over husets kasse med afgnavede kødben, så med vor medvirken blev et slagsmål mellem Ditte og Olga afværget - "kødkassen" blev sat væk og alt fortsatte i fred og fordragelighed. Ditte og Olga viste ellers stor respekt overfor hinanden - men som ugerne gik, så vænnede de sig til, at de måtte leve med "oplevelsen". "Slyng"-veninder blev de aldrig - men luften mildnedes - og de tålte hinanden !
Og så kom fotografen pludselig - og vi skulle have taget et billede af Gul Stue - men vi skulle flytte ud på havebænken.
Olga - Neil - Elvis - Ditte
Neil og Olga var pot & pande fra dag 1. Dagen startede med en gang tag-fat, så nysseri og så en time på øjet, for at fortsætte pote i pote i lykkelig omfavnelse i det solbeskinnede indbo.
Elvis - den forsigtige dreng - syntes af og til at Olgas var lidt rå i det. Hun skulle pudses lidt af i kanterne (syntes han), så det var godt at Neil kunne tage over. Imens søgte han lidt ro hos Ditte eller gik i seng.
Så blev det tid til koloni. Vi pakkede bil og hunde sammen, men måtte indse, at selv vor nyinvestering i større bil, næsten var for lille til 2 voksne, pakkenelliker og 4 gravhunde.
"Hvornår er vi der" ? - Så vi måtte have et tissehvil i Viemose, hvor en "raster" måbende kiggede på den patrulje, der væltede ud af bilen og invaderede rastepladsen i en sammenfiltring af Flexi-Liner ! Vi fortrak hurtigt og fortsatte mod skoven. På Ulvshale faldt Olga også godt til - men her skal man passe på sine poter for her skal man stå i snor. Ditte behøves ikke, for hun løber ikke så stærkt - men Elvis og Neil står i snor, fordi de gerne går på skovtur uden pædagogerne, og når de ser noget interessant (fasan eller hjort), så skal man passe på, så er det ligesom at lege jorden er giftig for så er der gang i snorene. Olga startede også med at stå i snor - men det blev efterhånden droppet, for hun hørte alligevel efter, hvad der blev sagt - men der var et øje på hende hele tiden.
Så blev det spisetid første dag, men så var det, at Olga kom i tanke om, at nu skulle hun nok snart hentes, og så satte hun sig til at vente på den grønne bil - der kom også en grøn bil - men ak! det var ikke dem !
Nå! Men så skal jeg altså nok blive her og sove på sovesal - og det var lige netop hvad hun skulle.
Efter at sagt godnat og nusset med støttepædagogen.
Så fandt Olga sig også velvilligt i at blive puttet i pædagogens sovepose !
Og sikke dog en dejlig morgenstund - vi har virkelig dejligt her på sovesalen !
Vi havde en vidunderlig kolonitur - og her er lidt ferieminder :
Her er vi på stranden.
Her bader Elvis - vi andre syntes det var lidt for koldt endnu !
Da vi kom hjem var vi helt flade og måtte hvile os i solen.
Olga, Elvis og Ditte.
Elvis passer på pædagogen.
Elvis passer på pædagogen og Neil har taget vagten.
Elvis og Olga slapper.
Alle gode oplevelser får jo en ende. Kolonien sluttede og vi skulle hjem igen.
Neil var så træt da vi kom hjem at han "styrtede" ovenpå sofapuderne (se billede på Sidste Nyt fra han var hvalp og havde fået "frisk-luft-forgiftning" - det ligner fuldstændig).
Ugerne fortsatte i sin vante gang. Det blev påske - eftet påske skulle Olga på en uges ferie, og da hun vendte tilbage, var hun så træt, at vi dårlig fik sagt godmorgen før hun styrede mod dynerne - Jo! Hun faldt godt ind i rytmen !
Puh! For en hektisk ferie ved Vesterhavet - dejligt at være tilbage.
Men nu er dagplejeperioden jo ved at være slut, og du skal flytte med Pia og Per til jeres nye hus. Vi glæder os til at komme og besøge jer alle tre.
Det har været nogle gode og livlige måneder med dig lille Olga - og du skal vide, at dine plejeforældre altid er klar, hvis du får problemer.
Kærlige hilsner fra alle
RODZONERNE
I dag (17.01.2004) havde Neil besøg af sin nevø - Hodja's Tiger Noah. Neil er blevet 1 år og 10 mdr. og Noah er 7 mdr., så den vilde jagt/leg gik ud over Rodzonens golde jorde. Græsplænen skal nok eftersås til foråret, men det har vi prøvet før.
Efter 1 time dalede tempoet en anelse, og de fortsatte i det vi kalder "tandleg".
Elvis nøjedes for det meste med at se til (Men Noah var da henne og sige goddag til Elvis)
- De unge Fløse - Lad dem dog - og jeg har jo også mit at se til : En kat på nabogrunden - en fugl på flagstangen - Nogen skal jo tage vagten!
Ditte "tullede" frysende om
og blev af og til "puttet" ind i den letopvarmede hytte. Noah syntes ellers Ditte var meget interessant - men hun havde jo også lagt ud med at sætte ham ordentligt på plads - ingen kolde snuder i min bag - min lille ven !
Og så skulle vi til at hjem.
En historie fra Neil
Det var en af de der dage, hvor håndværkerne styrtede ud og ind ad døren. Det var fredag, og jeg tænkte, at så skulle vi nok i Rodzonen.
Trappedøren stod åben nede på trappen. For at se mig lidt om (sådan på egen hånd), så jeg mit snit til at liste ud af trappedøren under et af håndværkernes utallige raids.
Tænk - de opdagede først jeg var gået, da de var ved at pakke cykelanhængeren, og vi skulle af sted til Rodzonen.
Jeg hørte dem måske godt kalde - men nej ! jeg gik jo og legede ude på græsplænen med Tim, og vi hyggede os egentlig.
Så ledte Levi efter mig; men han gav op. Så kom Lene; men hun hentede informationer hos en kondiløber, som stod og var ved at vælte et tørrestativ. Jeg kunne høre, hun spurgte efter en lille gravhund - og ja! kondiløberen fortalte, at der rendte en lille dreng og en lille hund og legede længere nede på plænen.
Så var det forbi - jeg fik halsbånd på (for det havde jeg nemlig ikke, for jeg var jo sådan set gået i utide - og hjemme har vi ikke halsbånd på). Men Lene blev glad for at se mig igen - og det er jo altid rart at være elsket !
En uges tid senere mødte Ditte, Elvis og jeg Tim igen. Han pegede så ned på mig og spurgte Lene, om jeg var den hund, der havde været med i kiosken og købe slik - og det var det jo - man kan da heller ikke have noget for sig selv !
Gravhunden Max
(fra Kirsten har vi modaget denne 'uhyggelige' historie om Max)
December 2001
Her er en dugfrisk historie, et mareridt fra forleden som
vi aldrig glemmer.
Min mand havde Max med til Rørvig; et skønt naturområde i Nordsjælland med meget vildt, beliggende 5 kvarters kørsel fra vores bopæl.
Da han lukker bildøren op styrter hunden ud i et vildnis og farer forstørret rundt og bjæffer i ca. 15 minutter. Og derefter hører og ser vi intet til ham i 30 timer!
Hele familien måtte så igang med den helt store eftersøgning kun
afbrudt af to timers søvn i bilen i 3 graders varme. Mange tanker går gennem en, når man leder efter sin bedste ven. Hvilken tilstand er han i, og lever han i det hele taget? Fryser han, er han i en rævegrav, savner han os?
Vi talte med alle vi mødte. Håndværkere, hundeluftere, postbudet, og alle var meget deltagende, men ingen havde hørt eller set hunden. Men de havde hørt os rende rundt og kalde og pifte!
Da vi på andendagen havde besluttet at køre hjem og sætte vor lid til, at en eller anden ville finde ham, skete det mirakel vi ikke havde turdet håbe på.
Hen af stranden kommer en lille gravmand med flagrende ører piskende, og vi får alle en ordentlig kyssetur, mens vi hulker og griner!
Max har et par skrammer på brystet og en glubende sult, der bliver midlertidig stillet i en pakke Mariekiks. Han sov hele vejen hjem på skødet af vores datter, og efter et ordentligt måltid, faldt han omkuld igen i sin hundeseng.
Jeg tror, han har haft det helt vidunderligt og har nydt friheden i fulde drag.
Det er de værste timer vi har oplevet i alle de 20 år vi har haft
hund, og det kommer aldrig til at ske igen!
Både to- og firebenede ønskes en glædelig jul fra Max og hans familie.
Gravhunden Bertram
(fra Jytte har vi modtaget nedenstående historie)
|
|
Jeg har en skæg historie om Bertram. Min far og mor havde sommerhus i Kyndeløse, og min far - som ellers ikke var til hunde - synes, at Bertram skulle have lov at være lidt oprindelig - så han fik lov at grave i græsplænen. Han gravede i timer, siger jeg dig, hop-hop-hop, og fik såmænd også gravet en lille mulvarp op, det var lidt ulækkert og synd, men jeg opdagede det for sent.
Men vi kørte hjem om aftenen, han var selvfølgelig møgbeskidt og måtte lige igennem badekarret, så lidt i madskålen, og derefter bevægede han sig - fuldstændig ligesom æseldyret i Peter Plys - i slowmotion op i sin kurv (som han ellers aldrig brugte), lagde sig på ryggen med hale og ben til alle sider, og snorkede som et fuldvoksent mandfolk på 100 kg. Jeg har et billede af det, desværre uden lyd!! - men hver gang jeg ser billedet, kan jeg høre ham, og jeg kan ikke lade være med at grine.
Gravbasser er bare det bedste.
BESØG AF OLGA 1.juli 2001
Vores Website-veninde Olga kom og besøgte os i Rodzonen en søndag eftermiddag, hvor vejret var alt for varmt til andet end en tur i tønden.....
De tre glade vandhunde og badedyr ønsker alle en god sommer !
I pinsen 2001 var vi på Ulvshale.
Pludselig var Elvis på vej ud at bade i Bøgestrømmen - han har ellers altid været en lille "vandskrækker". Der bliver lige pludselig meget dybt i Bøgestrømmen, så vi holdt vejret, og svømmetagene nåede han aldrig at tage. Åbentbart var vandet for koldt, så han valgte bare at soppe til midt op på maven - og det var vi meget godt tilfredse med.
Påsken 2001 var vi på Ulvshale. Med os havde vi Mozart.
Hermed følger feriebarnets brev til far og mor:
Onsdag aften:
Hej mor og far.
Kennel Hodja er et mærkeligt sted. Det minder mest om en Skoda set indefra. Så er det godt med jævnlig lufteture. Her dufter godt. Meget af hjorte og lidt af hare. Desværre skal man gå i snor på stier langs indhegninger.
Endelig kunne vi komme videre. Elvis var træt. Han havde været med inde og var ikke til at kende (han skulle trimmes). Imens var jeg blevet rigtig gode venner med Ditte, og på turen videre sad vi pænt, side om side og kiggede ud af vinduet !
Tilsidst blev gravbasserne urolige. Det gik langsommere og vi kørte gennem skov. Tilsidst på grusvej, og så var vi der !
Vi "muller" gik med Lene op i en lille lukket gård, med en dejlig grusbunke. Øl til mennesker og vand til os.
Mens Levi tømte bilen for alverdens "pik-pak", gav Lene os noget at spise. Jeg spiste ikke mit eget. Jeg fik noget de kalder "grøn kanuba". Det kan jeg godt li'. Det er ligesom kontorets godbidder (de siger godt nok det er sundt)
Endelig blev det tid til en tur (igen den forb...... snor!).
Klokken er nu blevet sort lys ude, og Elvis har overgivet sig og sluppet mit tæppe (han var ellers meget glad for det).
De siger, jeg har været lidt urolig; men her er meget stille, og alt er så nyt. Heldigvis er der også ved at falde ro over Lene og Levi, så nu tør jeg godt slappe af !
Vil I tro det ! Da Lene og Levi endelig gik i seng, byggede de hundekurv over hele gulvet. Rart Kaos - 4 m2 mennesker og hunde i skøn forening.
Skærtorsdag
De sover nu godt nok længe hernede. Forgæves forsøgte jeg at vække Levi ved 6-tiden. Resultatet blev bare, at jeg fór vild i Levis sovepose og tog en time til!
De har en fed forstue. Der er skov over det hele. Desværre fastholder de, at jeg skal have snor på, når jeg skal ud i forstuen.
Lige nu hviler jeg mig sammen med Elvis. De siger jeg lider af noget de kalder "friskluftforgiftning". De siger også, at alt lykkes foran en gasovn. Jeg ved ikke helt, hvad de mener, men det er nu lykken at ligge her med Elvis og "gasse" sig på et tæppe.
Sidst vi kom hjem fra tur, åbnede de en pose "dyreryg". Dem ku' jeg godt li'. De sagde det var usundt og hed flæskesvær.
Langfredag
Vi sov godt i nat. Jeg forsøgte atter at vække Levi da det lysnede; men hans pose er nu så indbydende, at jeg tog et par timer i arm.
Det er nu ganske hyggeligt at sove i arm. Jeg overvejer at indføre det derhjemme.
Ved ni-tiden ku' jeg altså ikke sove mere, og det lykkedes også at vække Levi. En lille "herre-runde" mens Lene lavede morgenmad. Den var så god, at jeg ikke rigtig lystede min egen mad. De siger, jeg bliver ødelagt hernede. - Gad vide hvad de mener med det ?
Det har været en mærkværdig gå-tur-dag i dag. Først gik Levi alene uden hund. Så gik Lene og Levi med Elvis; mens jeg blev ladt tilbage med Ditte. Hun er meget sød; men hun forkæler mig ikke !
Da de kom tilbage gik Levi med Ditte. Det kunne jeg bedre klare, selvom jeg hellere ville have været med. Langt om længe blev det min tur til at gå med Levi. Da vi havde gået et stykke, fik jeg en anden line på, og Levi løftede mig hen til et sted i skoven, hvor der var en blodplet. Så sagde han jeg skulle søge; men jeg kunne ikke finde bøffen. Det viste sig at blodsporet fortsatte langt ind i skoven; men hver gang jeg kom væk, sagde Levi jeg skulle "søge blodet". Til sidst mistede jeg koncentrationen og måtte hjælpes, og sammen fandt vi en hjortefod og turen kunne gå hjemad.
Senere på dagen var vi på stranden - skønt sted - men det var for koldt til at bade.
I morgen kommer jeg hjem til jer igen. De er alle meget søde - men jeg glæder mig nu til at se jer og min hundekurv igen.
De kærligste hundehilsner fra
Mozart
ps. Jeg skal også hilse fra resten af feriekolonien - og se også mine feriebilleder.
Opdateret d. 17.10.2009
