Recepter




Tilbage
Tilbage i starten af 1970'erne tog jeg en uddannelse som laborant, hvilket
siden har forfulgt mig rent sprogligt…
- Det er da muligt, nogen kalder det en opskrift; men jeg ka' nu bedre li' at
kalde det en recept!

Nedenfor følger:
• Mjød!
• Rabarbersaft!
• Biryani!
• "Gløgg"!
• Bøgelikør!
• Hundeguf!


FREMSTILLING AF MJØD EFTER GAMMEL RECEPT!
Modtaget fra K. Vietz, Kemisk Værk Køge, december 1972

Opskriften er baseret på fremstilling af 60 liter, og mindre justeringer i opskriften er foretaget af Levi efter gentagne brygninger!

65g Timian, 65g Rosmarin, 25g Enebær, 35g Tørret Humle, 140g Citronsyre, 14g Gærnærringssalt (=diamonium-monohydrogenfosfat), 2,6Kg Maltekstrakt (lys),
17Kg Honning (ægte), samt gær!

1: Malten koges med halvdelen af honning og citronsyren, samt 10 liter vand i godt 15 minutter! Opløsningen skummes (for æggehvidestoffer som giver fusel- læs tømmermænd), og afkøles til godt 22 grader celcius.
Omhældes på ballon, og gæren tilsættes sammen med ½del af gærnærringssalt, samt 10 liter udkogt vand (har kogt 10-15 minutter).
(Har eksperimenteret en del med gærtyper….-bagergær, smuldret mellem rene fingre er OK i langt de fleste bryg. Mine smagsløg er i hvert fald ikke gode nok til at skelne forskellen!)

"Suppen" henstår nu og gærer 5-10 dage, indtil det værste tryk er gået af (en stormgæring kan let efterlade en grim plet i loftet, og gøre et godt projekt udrikkeligt!).
- Herefter kan punkt 2 & 3 tilsættes i hurtig rækkefølge:

2: Resten af honningen koges med rest af citronsyre og 10 liter vand i 15 minutter, hvorefter der skummes. Afkøles til under 22 grader og tilsættes sammen med rest af gærnærringssalt!

3: Timian, rosmarin, enebær og humle koges med 15 liter vand i ca 25 minutter.
Sies og afkøles til max. 22 grader, førend det tilsættes ballon.
Evt. efterfyld med udkogt vand.

I løbet af godt 14 dage bør temperaturen sænkes til ca. 15-18 grader.
Når gæring er næsten gået i stå (ca. et blop pr./5minutter), bør der omstikkes første gang!
Der bør omstikkes 3 gange, førend der efter 1 år, hældes på flasker!
Bør lagre 4 år, men kan drikkes efter ét!
God arbejdslyst
og dy dig nu til tiden er inde!
(Hvorfor monstro jeg indkøbte 200 liters tromler?
-Ja selvfølgelig; for at i det mindste noget sku' bli'e gammelt nok!)



RABARBERSAFT
Opskrift fra min mor!
1 kg rabarber vaskes og skæres i små stykker.
Tilsættes 1 liter afkølet, udkogt vand (kogt 5 min),
samt 200g sukker som er tilsat 1 tsk. vinsyre samt 2 tsk. atamon!
Henstår køligt og mørkt et døgn førend det sies!
Saften kan evt. fortyndes……
"Kvaset" kan bruges til kompot eller marmelade, hvis det får lidt Marmelit!


BIRYANI
Tilbage i 1980 fandt jeg følgende i "Den Indiske kogebog"
400g blandede kogte grøntsager
4 dl ris
60-70 g smør
1 skivet løg
2 fed skivet hvidløg
½ tsk gurkemeje
4 hele kardemomme
1 stor kanelstang smuldret mellem fingrene
1 tsk salt
5 dl kogende vand
Risene lægges i blød et par timer i koldt vand, hvorefter de skal dryppe af.
Varm smørret i stegegryde, og steg løg & hvidløg gyldenbrune heri. Tilsæt krydderier og salt og steg videre et par minutter. Tilsæt de afdryppede ris, og brun dem 5 minutter under omrøring!!! Hæld retten i et ildfast fad, og tilsæt ½ liter kogende vand!
Bages i ovn ved 200 grader i 20 minutter til risene er tørre og løse!
Herefter vendes de kogte grøntsager forsigtigt i retten…… - Velbekomme!
Det skal bemærkes, at det ikke er noget for min hustru!
- Mad skal ikke smage af kage………



"GLØGG"
At jeg sætter gløgg i "hømseøjne", skyldes at jeg ik' ka' li' det der søde stads!
Efteråret '89 sad jeg i hytten og læste Avelon. Der omtales varm vin med krydderier.
Experimenterede mig efterfølgende frem til denne recept (baseret på én person)!
Èn hel kardemomme (af de sorte der ligner musse-hømhøm, når de er skrællet), knuses i morter.
Ca 1 - 1½ cm hel kanel, 2 stk nelliker og en skive hel ingefær på størrelse med en ølkapsel koges kort med den knuste kardemomme i en lille sjat vin. Dette henstår og trækker, mens man går en tur i skoven! Vel hjemme tilsættes en kvart liter rødvin, og der opvarmes til lige før kogning!
Der sies gennem tesi over i et krus, og serveres med en spiseske honning! MUMS!



BØGELIKØR
Denne recept har jeg fundet i "Naturens Madkasse"
Et stort syltetøjsglas fyldes 9/10 med friskudsprungne bøgeblade, som presses ned i glasset og overhældes med vodka så det dækker bladene. Denne suppe henstår og trækker mørkt et par uger, hvorefter spritten har taget bladenes grønne farve. Spritten hældes fra. For hver halve liter, tilsættes 350 gram sukker som forinden er opløst i en kvart liter vand. Efterfølgende beriges med en go' sjat cognac! - Men som al anden spærikum, skal det lige trække! Efter et år har man en fantastisk likør!


HUNDEGUF
Det startede med at Sille-Lille fik konstateret allergi!
Betændte småbumser på maven, og pelsen fik tendens til at filtre.
Dyrlægen sendte hende på diætkost. Ingen guf i 3 måneder.
At hun er madglad nok til at tørkosten altid ryger ned, er én ting, men alligevel…..
- Jo, jo, sagde dyrlægen! Hvis jeg selv ville; ku' jeg da lave tilsvarende af én del hakket hest & 2 dele rå kartofler!
Så gik jagten ind. Det er nemlig ikke nemt at finde nogen der forhandler hakket hepst.
Efter tids søgen fandt jeg det dog hos slagter GJ i Kødbyen.
Eneste problem: Han hakker ikke selv; hvorfor det skal bestilles på tlf. 3324 4374
dagen før afhentning
Hjem og i gang. Animalierne sværmede mig om benene. Det lugtede for godt.
Troede i min naivitet, at man ku' lave kødboller; men AK! Der er jo intet bindemiddel, så det endte med suppe, som dog forsvandt på rekorttid.
Efter gentagne forsøg er jeg nået frem til følgende:
Bestilder 4 Kg hakket hest. Deler det ud i portioner à et kilo som kan nedfryses.
2 kilo kartofler køres gennem food-processeren, og med stavblender blandes det med et kilo hestehak (hesten er trævlet, hvorfor jeg benytter pincet til efterfølgende rengøring af blenderen)!
Denne masse, formes til pinde på ca tynd fingertykkelse,
og godt 5-8 cm i længden, på en bageplade betrukket med bagepapir!
I varmtluftsovn skal hver plade skal ha' ca 30 minutter ved ca 175 grader, og vendes på halvvejen!
Hele portionen tager godt 4 timer, men det er festdag for mullerne……
- Og så er de velegnede til nedfrysning!


Tilbage












Opdateret d. 23.6.2008